Da Sofie for godt et halvt år siden kom med i projekt Verdensmester i høretab, stod hun med et akut problem. Hun havde selv forsøgt at tage hånd om det ved at tale med studievejlederen på sin HF-uddannelse, men følte sig ikke taget seriøst. Og det er, ifølge projektleder Merete Birk Nielsen, desværre ikke noget særsyn.
Af Maria Fly Vilsbøll, Kommunikationsmedarbejder Castberggård
Sofie Richardy er født døv. Derfor har hun gået på en folkeskole, hvor kommunikationen fortrinsvis foregik på tegnsprog. Men i løbet af barndommen fik hun indopereret Cochlear Implant(CI), der gjorde det muligt for hende at lære at høre og tale. I dag fungerer hendes CI kun på det ene øre, men det er nok til, at hun kan klare sig på HF med hjælp fra et høreteknisk FM-anlæg.
Faktisk klarer hun sig så godt, at undervisere og studievejledere nogle gange har svært ved at forstå, at hun på grund af sin nedsatte hørelse har særlige behov.
"Det startede allerede på min første dag på HF, hvor det FM-udstyr, jeg havde fået bevilget ikke var på plads som aftalt, fordi skolen ikke havde sørget for det, de skulle. Det betød, at jeg måtte klare mig uden høreteknik i to måneder," forklarer Sofie og fortsætter:
"Det føles nogle gange som om, de tror, at fordi jeg kan snakke og høre, så må det være godt nok. Men det er det ikke. Jeg bliver frustreret, når de ikke lytter til mine behov. Det er en kæmpe kamp, som jeg er alene om at kæmpe i klassen. Og på et tidspunkt, så har man bare ikke flere kræfter," forklarer Sofie, som netop havde stødt panden imod endnu en mur, da hun kom med i projekt Verdensmester i Høretab.
Jeg har været så ked af det
I august 2020 fik Sofie at vide, at hun skulle til eksamen i mundtlig engelsk, når hun afslutter HF til sommer 2021, selv om hun har gået på en døveskole og derfor ikke har modtaget undervisning i det talte sprog.
Det undrede Sofie. For da hun startede på HF, var det en klar aftale, at de ville søge om fritagelse for mundtlig eksamen i netop det fag. Hun forsøgte selv at overbevise studievejlederen om problemet, men det lykkedes ikke, selv om hun havde researchet sig frem til, at hun havde retten på sin side og fremlagt sin dokumentation.
"Jeg har brugt flere måneder og kræfter på det her og været så ked af det. Da jeg forklarede dem, at jeg var bange for at dumpe, sagde de bare: Jamen, alle dumper jo en gang imellem. Og ja, det gør de måske. Men jeg vil ikke dumpe på grund af mit høretab. Det er jo ikke fair," siger Sofie Richardy.
Da hun, gennem en veninde, kom med i projekt Verdensmester i høretab, fortalte hun projektleder Merete Birk Nielsen om sine frustrationer. De tog sammen til et møde hos studievejlederen, og så var det pludselig ikke længere et problem, at Sofie skulle fritages for eksamen i mundtlig engelsk.
Vigtigt med viden på ungdomsuddannelserne
"Det var dejligt, at Merete ville tage med mig, så der kom styr på det, men det føltes samtidig lidt grænseoverskridende at have en med udefra. Og det er en skam, at de ikke bare lyttede til mig. Jeg kender jo bedst selv mine behov," forklarer Sofie Richardy.
Merete Birk Nielsen forstår udmærket frustrationen. For Sofie havde styr på sine rettigheder og havde flere gange forsøgt at råbe studievejledere og undervisere op. Men det er ikke første gang, projektlederen oplever, at en af de unge banker hovedet mod en mur, når de selv prøver at italesætte deres behov på uddannelsesinstitutionerne.
"Det er ærgerligt, fordi vi jo netop arbejder henimod, at de unge selv skal tage ansvar. Men det tydeliggør samtidig behovet for, at vi breder viden ud til medarbejderne på ungdomsuddannelserne, hvis vi skal sikre de bedste muligheder for elever med høretab," fastslår Merete Birk Nielsen.
コメント